Praktisk information

Lør. d. 12. august til søn. d. 17. september 2017 , torsdag-søndag, kl. 12-16.
Kunstpakhuset, Lille Torv 5
(Fri entré)

RIIMFAXE viser udstillingen "Flytte grænser"

Den internationale kunstnersammenslutning RIIMFAXE sætter fokus på grænseproblematikker i kunstens verden og i den såkaldte virkelige verden.

I vor tid sker forandringer meget hurtigt. Vi læser aviser, ser de politiske skred og bliver tvunget ind i forandringer. Først fortsætter vi antagelig alt som sædvanligt, så kommer måske følelsen af frygt og vi vil reagere.

Men vi er mere end tidligere afhængige af hinanden på kryds og tværs.Afstanden mellem vi og de er svundet ind til et OS som vi må acceptere og byde velkommen. Vi ser nødvendigheden af at flytte vore grænser.

Kunstens væsen er at flytte grænser, få beskueren til at revurdere sin opfattelse af det sædvanlige. At flytte grænser er evolution. Kunstneren har i sin erkendelse, oplevelse og udtryk bevægelige grænser, grænser der skal nedbrydes for at kunne flyttes.

En grænse i kunsten kan flyttes med temaet, stregen, farven, texturen eller ved at indramme, understrege noget udvalgt. Flytte grænser er ikke kun et tema der henviser til livet i almindelighed, det er kunstens væsen.

De deltagende kunstnere er:
Lotte Agger, Ole Akhøj, Anne Bjørn, Malone Dietrich, Tine Hind, Bärbel Hische, Steen Kjær Jacobsen, Jens Chr. Jensen, Monika Linnert, Ann-Kerstina Nielsen, Karin Ohlsen, Matthias Oppermann, Birgitte Ramskov, Hans-Jürgen Simon.
Gæster: Bolatta Silis-Høegh og Malin Schønbeck

kultur og fritid nyt:

Herning Søndag eftermiddag er der omvisning i...


feldborg 3. oktober er der mulighed for at...


SILKEBORG Unge og deres forældre er mandag den...


HAMMEL Arena i Hammel Idrætscenter er skiftet...


Masser af regn i de seneste uger betyder, at det...