Praktisk information

Tor. d. 19. april 2018 , kl. 19.30.
Toftebjerg-Them Bibliotek & Medborgerhus, Røllikevej 3
(Entré: 170 kr)

Secret Oyster

Ét af Danmarks mest succesfulde orkestre i 70'erne.

De skabte sig desuden et navn på den internationale scene for det, der siden fik betegnelsen elektrisk jazz eller fusion, og opnåede megen anerkendelse for både lp-udgivelser og koncerter. Udover at spille et meget stort antal koncerter i hele Norden, i Tyskland og i Frankrig turnerede de i længere perioder med Captain Beefheart i UK og med Herbie Hancock i England og Tyskland og spillede desuden koncerter med bl.a. Weather Report, Shakti og George Duke. Gruppens kultagtige status siden opløsningen i 1977 - ikke mindst internationalt - førte til, at det amerikanske pladeselskab Laser's Edge foretog en amerikansk cd-genudgivelse af alle fire oprindelige Secret Oyster-albums. På denne baggrund blev Secret Oyster i 2007 og 08 inviteret til at deltage i flere festivaller i USA. Denne invitation sagde gruppen, der jo ellers ikke havde spillet sammen i 30 år, ja tak til, og dermed var denne legendariske og stilsættende gruppe gendannet. De meget succesfulde USA-koncerter blev fulgt op af flere turneer i Danmark. I 2018 er gruppen således igen aktuel med koncerter her i landet. Ja, det gamle orkester vil stadig og inviterer således landets spillesteder og publikum på en tur i tidsmaskinen. Tag en tur med Sea Son og den Vidunderlige Kælling Straight To The Krankenhaus!
Arrangør: Kulturstafetten

kultur og fritid nyt:

Der skal bygges nye broer og nye...

KJELLERUP Midtjysk Kor holdt forårskoncert...


KJELLERUP Midtjysk Kor holdt forårskoncert...


Jazzfestivalen får 350.000 kroner ekstra i to år...

At se en film i biografen, læse avisen på en café...