Praktisk information

Fre. d. 15. februar 2019 , kl. 21.
Kedelhuset, Papirfabrikken 72
(Entré: 70 kr + evt. gebyr)

Ea Kaya og Artifact Collective

Fredag, 15. februar 2019, kl. 21.00 - døren åbner kl. 20.00. Billetpris kr. 70 incl. gebyr. Stående koncert. Ea Kaya: Musikken er ikke bare en drøm for Ea Kaya- den er nødvendig. Allerede som 11-årig begyndte Ea Kaya at skrive sine egne sange.

Som et produkt af sin generation, lærte hun sig sangskrivningens kunst ved hjælp af viden og inspiration fra internettet. Taylor Swifts og Kelly Clarksons sange blev versioneret, skilt ad, fornyet og lagt pa° Youtube - og blev fundamentet for den viden Ea Kaya i dag bruger til at skrive sine egne popsange. Som 13-årig gik Ea Kaya til sine forældre og fortalte dem, at hun ville leve af at lave musik. Sådan. Ikke så meget snak. Mere handling. Sådan er Ea Kaya - umiddelbar og ærlig. Både på scenen foran et publikum, når man lytter til hendes store stemme formidle hendes aldeles velskrevne popsange, og når man sidder overfor hende og skal lære hende at kende. Sangene er en nødvendighed for Ea Kaya. Når man spørger Ea Kaya hvorfor hun gerne vil lave musik, så finder man måske forklaringen på, hvorfor den unge sangerinde allerede som 13-årig vidste, at hun kun havde en vej at gå i livet. "Grunden til at jeg laver musik er, at jeg tit er frustreret over nogle ting i livet, og så kan jeg få lov til at råbe det ind i mikrofonen. Jeg har altid haft svært ved ikke at sige min helt ærlige mening, og det har ind i mellem fået mig i ballade. Jeg fandt ret tidligt ud af, at det ikke har de helt store konsekvenser, hvis jeg siger det via mine sange.". Vi har altså ikke at gøre med en sangerinde, der bare gerne vil lave musik, fordi det lyder godt at være musiker, bare fordi hun har en stor stemme eller bare fordi det virker spændende at turnere og have fans. Nej, Ea Kayas sange fungerer som en nødvendig ventil i hendes liv. En ventil, som kan lukke hendes vrede, glæde eller sorg ud. Det kan man i høj grad høre, når hun formidler sine tekster i sangene. Der er noget på spil, når Ea Kaya skriver og synger sine egne sange, for det er hendes måde at tale om tingene på. "Jeg kommer fra et sted, hvor vi ikke taler så meget om følelser og derfor har det også været svært for mig at tale om det. Mine sange er nok blevet til min måde at tale om følelser på". Derudover vil Artifact Collective også give koncert samme aften. Artifact Collective udgav i foråret singlen 'Light Blue' som bl.a. blev P3's Ugens Uundgåelige og samtidig modtog de mange roser for deres energiske koncerter på SPOT Festival i Aarhus. Nu er bandet klar med singlen 'Ways', som også er udgivet på pladeselskabet No3. Artifact Collective er melankolske tankestrømme med store armbevægelser. Det handler om hengivenhed i Firenze og lange nætter i Nordvest, na°r de seks drenge trækker en dyne ned over hovedet på dig, som på en og samme tid føles provokerende kold og brandvarm. Bandets forskellige personligheder skaber i fællesskab kollektivets unikke lyd der er karakteriseret af musikalsk kvalitet og skarpe produktioner med organiske elementer blandt andet med trombone som en del af lyduniverset, der tvinger dit pophjerte til at være ekstra opmærksomt. Arr. Upcome

kultur og fritid nyt:

Nyt tilbud i Stakroge for mænd, hvor de kan mødes...

TIMRING I Timring Teenklub har teenagerne haft...


Fra 22. februar til 23. februar inviterer...

Der er lagt op til den sædvanlige teaterhumor ved...

Kyndige fuglefolk står klar til at fortælle...