Praktisk information

Lørdag den 13. juni til søndag den 2. august 2020 , Torsdag-søn kl. 12-16.
Kunstpakhuset, Lille Torv 5
Ukendt

Udstillingen "All Solid melts into Air"

"All Solid melts into Air" er en udstilling med gensidig inspiration mellem keramiker Bente Skjøttgaard og beklædningsdesigner Anne Damgaard. Fælles for deres arbejder er modsætningsforhold som tyngde og lethed og stramhed overfor det opløste og diffuse.

"All Solid melts into Air" er en udstilling med gensidig inspiration mellem keramiker Bente Skjøttgaard og beklædningsdesigner Anne Damgaard.

Bente Skjøttgaard eksperimenterer og udfordrer lerets tyngde til at skabe organiske formationer og strukturer i en stræben efter det vægtløse. Hun arbejder systematisk på det keramiske materiales præmisser på grænsen af det mulige, og undersøgelserne udvikler sig til noget der minder om store amorfe naturabstraktioner, med masser af glasur. De seneste år har hun, inspireret af skyformationer på himlen forsøgt at ophæve lerets tyngde og give det bevægelse, ved at mime skyers foranderlighed og luftige volumen.

Anne Damgaard skaber skulpturelle beklædnings- og tekstilkonstruktioner i transparente og lette materialer. Unikke og poetiske kjoler løsrevet fra tid og sted, mode eller praktisk anvendelse. I de senere år, har hun desuden eksperimenteret med fotografiske udtryk, hvor gennemlysning af tekstiler og andre stofligheder projiceret på bl.a. tekstiler danner abstrakte billedflader, som hun affotograferer og digitalprinter tilbage på stof, som igen kan draperes til nye sanselige udtryk.

Fælles for begge er arbejdet med modsætningsforhold som tyngde og lethed og stramhed overfor det opløste og diffuse