Praktisk information

Fredag den 6. august 2021 , kl. 10.
Ikast Bibliotek, Grønnegade 25
Ukendt

De dansende træer - udstilling

En spændende udstilling i Ikast-Brande bibliotek fra 8. juni til 6. august 2021 med den kendte billedkunstner Jette Bækgaard. Se den i åbningstiden - entréen er fri!!

Mange mennesker har igennem det sidste år oplevet nærhedens betydning i alle den former - og naturen har pludselig for mange indtaget en plads og skabt en kontakt, som ikke er oplevet så stærk før coronatidens pres på sindet.
Træer begynder pludselig at tale og måske at danse, blomster forløser følelser, man ikke vidste var så tætte og stærke, og vandringen i skov og have bliver pludselig både overraskende, spændende og måske befriende på en helt anden måde end før.

Billedkunstneren Jette Bækgaard:

"Det at opleve naturen og nærheden i alle dens former har udviklet sig til en stærk og underliggende kraft i min kunst. I denne udstilling på Ikast-Brande bibliotek viser jeg en række værker inspireret af mine oplevelser i naturen omkring bl.a. Bølling Sø.

På min vej gennem skovene kan jeg pludselig opleve at være i fængsel med mørke bare stammer omkring mig som et gitter fx i værket "Maquis" for derefter at blive slynget ind imellem troldene i værket "Troldeskoven" og så ende blandt de livlige træer i værket "Dansende træer" og opleve glæden derfra som en forløsning sammen med fordybelsen i blomsternes form og farvepragt.

Malerteknisk kan man kalde mine malerier for "flademalerier, idet motivet opstår ved at farverne er pålagt i små og store flader. Farverne, farvesammensætningen og farveperspektivet skaber dybde og nærhed.

Udstillingen "De dansende træer" er en oplevelse værd!

lige nu

Cookie- og privatlivspolitik